Begynd småt og uden forventningspres
Tag emnet op i en almindelig situation, hvor der er tid til at lytte. Du kan spørge en nabo, om det giver mening at udveksle telefonnumre og aftale et sted at mødes ved længere afbrydelser. Det kræver ikke, at hele ejendommen deltager fra starten.
Gør det tydeligt, at deltagelse er frivillig. Nogle vil gerne hjælpe praktisk, andre ønsker kun at kunne blive kontaktet, og nogle vil helst stå udenfor. Et nej skal kunne stå uden forklaring. En aftale fungerer bedst, når den ikke bygger på skyld eller forventningen om, at bestemte personer altid er til rådighed.
Hold den første samtale konkret. Tal om kontakt, information og små praktiske opgaver frem for alle tænkelige katastrofer. I kan altid udvide aftalen senere, hvis der er interesse og kræfter til det.
Hver husstand har stadig sin egen forberedelse
På borger.dk anbefales det, at en husstand kan klare sig selv i tre døgn. Et nabofællesskab kan supplere den forberedelse, men bør ikke gøre én bolig til lager for alle andre. Det er lettere at tilbyde hjælp, når man også har tænkt på egne behov.
Udgangspunktet for drikkevand er tre liter pr. person pr. døgn til drikke og eventuel madlavning. Det svarer til ni liter pr. person til tre døgn. Hertil kommer blandt andet enkel, langtidsholdbar mad, nødvendig medicin, hygiejne, varme, lys og mulighed for at modtage information.
I kan dele en tjekliste til tre døgn som inspiration uden at kontrollere hinandens skabe. Undgå krav om, at alle skal købe det samme eller fortælle præcist, hvilke forsyninger de har hjemme.
Fordel frivillige opgaver med tydelige grænser
Hvis flere vil være med, kan I aftale nogle få roller. En rolle er en praktisk aftale, ikke en vagtordning eller en garanti. Spørg både, hvad folk har lyst til, og hvad de faktisk har mulighed for.
- En kontaktperson kan holde styr på den fælles kontaktliste.
- En deltager kan foreslå tidspunkt og sted for en kort samling.
- En nabo kan tilbyde at læse en myndighedsbesked højt.
- En anden kan hjælpe med at finde frem til aftalte ting i hjemmet.
- En frivillig kan banke på hos en nabo, der på forhånd har ønsket det.
Tal også om, hvad der sker, hvis den frivillige ikke er hjemme. Opgaven må ikke ende som et ansvar, ingen andre må røre. Det er helt i orden at sige, at man ikke kan hjælpe den pågældende dag, eller at ens egen familie kommer først.
Spørg om behov uden at indsamle privatliv
Nogle naboer kan have behov for ekstra støtte, men du kan ikke se alles behov udefra. Spørg åbent og respektfuldt: Vil du gerne have, at nogen banker på? Er der en enkel ting, vi kan hjælpe med? Lad personen selv afgøre, hvad der er relevant at fortælle.
Du behøver ikke kende diagnoser, medicinlister eller private familieforhold for at aftale et besøg ved døren. Skriv kun de oplysninger ned, som personen ønsker delt, og som er nødvendige for aftalen. Fortæl, hvem der får adgang til dem, og ret eller fjern oplysningerne, hvis personen ønsker det.
Del aldrig adgangskoder, pinkoder eller loginoplysninger som en del af fællesskabet. Hvis nogen har brug for hjælp til en telefon eller en besked, så hjælp med selve opgaven uden at bede om deres personlige koder. En kontaktliste skal heller ikke hænges offentligt op uden deltagernes samtykke.
Aftal et mødested og hav numre på papir
Vælg et let genkendeligt mødested tæt på, som deltagerne kan komme til uden unødige vanskeligheder. Overvej adgangsforhold, og sørg for, at stedet ikke spærrer en flugtvej eller kræver, at I går ind i et usikkert område. Aftalen skal kunne ændres, hvis forholdene gør stedet uegnet.
Skriv de aftalte telefonnumre på papir. Notér gerne navn og den praktiske aftale, for eksempel at en person ønsker et bank på døren. Hold listen kort, og aftal, hvem der opdaterer den, når nogen flytter eller ikke længere vil deltage.
Et mødested er en mulighed, ikke et krav om at forlade hjemmet. Hvis myndighederne giver andre anvisninger, følger I dem. Ingen skal bevæge sig ud alene for at opfylde en gammel aftale, hvis situationen ikke er sikker.
Del information uden at gøre rygter til beskeder
Det kan være hjælpsomt at lytte til en radio sammen eller fortælle en nabo, hvad man har hørt. Vær tydelig om kilden, og skeln mellem en myndighedsbesked og en antagelse. Hvis du ikke ved, om en oplysning er rigtig, så sig det frem for at udfylde hullerne.
En FM-radio kan supplere mobiltelefonerne, men modtagelse er ikke garanteret. Lær udstyret at kende før en krise, og læs mere om afprøvning og opbevaring i guiden til FM-radio uden ledning. Aftal ikke, at én nabo skal være tilgængelig hele tiden for at holde alle orienteret.
Hjælp må ikke blive en farlig opgave
Hold jer til handlinger, I kan udføre sikkert. Nabohjælp er ikke at reparere elinstallationer, undersøge beskadigede anlæg eller gå ind i farlige bygninger. Ved akut fare skal I søge relevant hjælp frem for selv at forsøge en risikabel løsning.
Lav eventuelt en kort gennemgang af aftalen en almindelig dag. Kan alle finde kontaktlisten? Ved de interesserede, hvor mødestedet er? Mangler nogen at blive spurgt om samtykke? Ret det, der ikke fungerer, og lad planen være enkel nok til at blive husket.
Relevant udstyr
Hvis to naboer ønsker hver sin radio, kan nødradio 2-for-1 være en mulighed at undersøge: én til dig selv og én til naboen. Spørg, før du køber på andres vegne, og tilbyd eventuelt at afprøve radioerne sammen. Fælles forståelse af udstyret er vigtigere end at gøre indkøbet til en betingelse for at være med.
Kilde og aktuelle anvisninger
Grundlaget er myndighedernes anbefalinger på borger.dk. De praktiske forslag supplerer anbefalingerne; følg altid aktuelle lokale beskeder.